Sandjensen Ny CC 01

Salgs- og indkøbskoordinator søges

Brænder du for biler – og har du styr på detaljerne? Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst salgs- og indkøbskoordinator, der vil være en nøgleperson i vores indkøbsafdeling.

Om jobbet

Har du interesse for biler – særligt tyske premium-mærker som Mercedes, BMW, Audi og Porsche – og trives du med ansvar og struktur? Så kan det være dig, vi leder efter.

Som salgs- og indkøbskoordinator bliver du en central del af vores indkøbsteam, hvor du skal sikre en effektiv og fejlfri proces omkring hjemtagelse af biler fra udlandet. Du kommer til at samarbejde tæt med vores indkøbere – herunder din tilknyttede indkøbselev – samt salgsafdeling.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Koordinering af hjemtagelses- og transportprocessen
  • Kvalitetstjek og kontrol af biler ved ankomst
  • Gennemgang og håndtering af alle relevante dokumenter
  • Beskrivelse af biler
  • Kontakt med transportører og samarbejdspartnere
  • Tæt samarbejde og sparring med indkøbselev

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en administrativ rolle i bilbranchen
  • Er grundig, struktureret og detaljeorienteret
  • Har interesse for og stor nysgerrighed omkring biler, særligt tyske mærker
  • Kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag
  • Kan begå dig på tysk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En alsidig stilling i en af bilbranchens mest spændende huse
  • En uformel arbejdsplads med gode kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling og tæt samarbejde med erfarne branchefolk
  • En arbejdsplads hvor vi værner om kvalitet, ordentlighed og kundetilfredshed
  • Løn efter kvalifikationer og fleksible arbejdsforhold

Om Sand Jensen Automobiler

Hos Sand Jensen Automobiler A/S har vi siden 1969 arbejdet med salg og leasing af nyere brugte biler til både private og erhverv. Vi har i dag afdelinger i Silkeborg og Flensborg og beskæftiger ca. 80 medarbejdere samlet.

Branchen er under stor forandring, og vi er i fuld gang med at udvide vores ekspertise og sortiment inden for el- og hybridbiler. Det stiller nye krav til os – og til dig – men åbner også spændende muligheder for rådgivere, der gerne vil udvikle sig fagligt og være med i front.

Vi arbejder målrettet på at give vores kunder tryghed, gennemsigtighed og reel værdi – uanset hvilken type bil eller leasingløsning de vælger.

Ansøgning

Send din ansøgning og relevante bilag til job@sandjensen.dk. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er fuldtid (37 timer) med opstart snarest muligt.