Autohaus Sandjensen 84A1463 Web

Autohaus Sand Jensen i Flensborg

Autohaus Sand Jensen i Flensborg kombinerer dansk imødekommenhed med tysk grundighed. Her møder du dansktalende personale, service i topklasse og attraktive tyske priser – både ved køb og service af bilen.

Bilsalg og værksted – til danske kunder

Hos Autohaus Sand Jensen GmbH i Flensborg får du både stort udvalg og dansk betjening. I vores bilhus finder du over 200 udstillede biler i ét samlet showroom – og vi hjælper gerne danske kunder med både bilkøb og det praktiske i forbindelse med hjemtagning til Danmark.

Vi tager din nuværende bil i bytte og klarer papirarbejdet, så det hele foregår nemt og trygt. Derfor vises alle nyere brugte biler med to priser: én i euro og én i danske kroner. Det gælder også i vores tilbehørsafdeling, hvor du finder kvalitetsfælge og udstyr – til attraktive tyske priser.

Hos Autohaus Sand Jensen er fleksibilitet og service i højsædet. Vores stærke netværk og brede udvalg giver dig adgang til biler, som sjældent findes på det danske marked. Har du særlige ønsker, hjælper vi gerne med at finde præcis den bil, du drømmer om.

"Das automobile Erlebnis" – Den største biloplevelse. Det er mere end et motto. Det er vores måde at drive bilhus på.

Service til lave tyske priser – uden sprogbarrierer

Hos Autohaus Sand Jensen i Flensborg møder du en unik kombination af dansk imødekommenhed og tysk grundighed. Her arbejder danske og tyske medarbejdere side om side – så du får god service på dit eget sprog, både i salgsafdelingen og på værkstedet.

Vores 1.600 m² store værksted servicerer og reparerer alle biltyper – til de fordelagtige tyske priser. Med kun 19% moms, lavere timepriser og billigere reservedele kan du opnå betydelige besparelser på service syd for grænsen – uden at gå på kompromis med kvalitet eller tryghed.

Over 20 år med bilforretning i Tyskland

Autohaus Sand Jensen har været en del af det nordtyske bilmarked siden 1998 – men det var i 2004, at visionen om et nyt bilhus i Flensborg for alvor blev realiseret.

På en attraktiv grund midt i Flensborgs bilkvarter, tidligere hjemsted for Abelbyer Meierei, opførte vi et bilhus med fokus på både design og bæredygtighed. I dag dækker grunden 13.000 m², og vi er den eneste bilforhandler i Nordtyskland med tilladelse til udendørs bilvask – takket være et avanceret kloaksystem, der renser vand og opsamler regn til genbrug.