Tendens: Danskere finder premiumbilen i udlandet

Import af ønskebilen fra Tyskland.

Det kan være svært at finde den helt rigtigt sammensatte premiumbil på de hjemlige breddegrader. Derfor kigger flere mod Tyskland, når de leder efter bil. Ofte hjælper eksperter med at åbne porten til det store tyske marked og håndplukke præcis den model, kunden søger.

På et kontor i bilhuset Sand Jensen Automobiler A/S i Silkeborg sidder René Sand-Jensen. Han er direktør for Sand Jensen Leasing A/S, og sammen med sine medarbejdere administrerer han flere hundrede leasingbiler. En betydeligt del af de biler er hjemtaget fra udlandet på bestilling fra kunder. Det er nemlig meget udbredt, at kunderne finder deres bil i udlandet, forklarer René Sand-Jensen. Derfor har Sand Jensen Leasing udviklet et koncept til særligt den efterspørgsel. »Vi kalder det Direct Leasing. Med et struktureret forløb og en fast pris imødekommer det efterspørgslen,« siger René Sand-Jensen og fortsætter: »Konceptet er helt transparent og efter hjemtagning sendes bilen ud at køre på en leasingkontrakt.«

Stort netværk i Tyskland

Som udgangspunkt koncentrerer Sand Jensen Leasing sig om de tyske mærker, som der hos Sand Jensen Automobiler A/S er opbygget et unikt kendskab og netværk til gennem omkring 50 år. »Det vil sige Mercedes-Benz, Audi, BMW, VW og Porsche. På årsbasis håndterer vi omkring 150 bestillinger fra kunder, som vi foruden de kendte webportaler Mobile.de og Autoscout.de finder på lukkede auktioner kun for professionelle og i vores store netværk at tyske leasingselskaber og autoriserede forhandlere,« fortæller René Sand-Jensen. Sand Jensen Leasing sidder dør om dør med Sand Jensen Automobiler, der lagerfører flere end 200 biler. Og det er ofte på det grundlag, at kontakten skabes, forklarer René Sand-Jensen. »Vi kan som nogle af de få i leasingbranchen fremvise og tilbyde prøvetur i den model, kunden er på udkig efter. At bilen så i sidste ende ønskes i en anden farve eller med panoramatag, det løser vi ved skrivebordet,« siger René Sand-Jensen.

Fingeren på pulsen

Bilerne finder man gennem det netværk, som Sand Jensen Gruppen har opbygget gennem 50 år. »De seneste 20 år har Sand Jensen Gruppen fysisk drevet bilforretning i Tyskland og beskæftiger i dag 40 ansatte i ét af Flensborgs største bilhuse – Autohaus Sand Jensen GmbH. Det betyder, at vi i højere grad end nogen andre har fingeren på pulsen og kender det tyske marked indgående. Faktisk sælger den tyske forretning flere tusinde biler om året – også til lande som Frankrig og Spanien. Ja, det meste af Europa er de i berøring med, så netværket er helt enormt,« forklarer René Sand-Jensen.

Rene Sand Jensen leasingrådgiver

Fast pris

Sand Jensen Leasing tager et fast beløb på 12.000 kr. ekskl. moms for at håndtere importen. Det beløb dækker en forsikret hjemtransport af bilen samt toldsyn i Danmark. Derudover tager Sand Jensen Leasing fem procent i honorar af den tyske indkøbspris. Hvis bilen har en værdi af f.eks. 800.000 kr. i Danmark, svarer honoraret til cirka 12.500 kr. ekskl. moms. »For det beløb har vi forhandlet prisen og afdækket bilens historik samt alle faldgruber. Tilbage er der bare at sende kunden afsted i sin nye bil på en skræddersyet leasingkontrakt,« siger René Sand-Jensen.

Hvad stiller man så op med sin nuværende bil? »Vi tager som udgangspunkt alle biler i bytte til markedspriser. Også biler uden afgift.«

Læs mere
Sandjensen 7674 Edit Web

Kontakt Sand Jensen Leasing

Hold dig opdateret

Modtag ugentlig nyhedsmail med alle 
nyankomne biler og seneste prisjusteringer.