IAA MOBILITY 2025 JF 1 00093

IAA München 2025: Europas største biludstilling

Læs om de største nyheder fra Audi, BMW, Mercedes og Porsche.

9. september 2025

Med elbilernes tidsalder er biludstillingen i München tilbage i absolut topform. IAA Mobility 2025 bliver i særdeleshed endnu et udstillingsvindue for de tyske giganter: BMW viser første model på Neue Klasse, Audi stiller med et nyt elektrisk sportsvognskoncept, Mercedes-Benz præsenterer næste skridt for CLA-familien, og Porsche kommer med Cayenne Electric i prototypeform.

Messen er åben for offentligheden fra 9.–14. september 2025, og arrangørerne forventer over 500.000 besøgende.

Historisk satsning: BMW Neue Klasse

BMWs største satsning nogensinde er klar til start. Neue Klasse debuterer som iX3 – en stor, fuldelektrisk SUV med verdenspremiere i München 2025. Inden for to år vil yderligere 40 nye modeller og opdateringer følge, hvilket markerer en af de mest ambitiøse transformationer i virksomhedens historie. 

BMW iX3 sigter mod op til 800 km. rækkevidde, og med lynladning – under ideelle forhold – henter man 350+ km. på omkring 10 minutter. Den nye el-arkitektur fungerer som et digitalt “nervesystem”, der tænker langt hurtigere end før, så bilen reagerer mere præcist, bremser mere glidende og udnytter strømmen bedre. Inde i kabinen flytter Panoramic iDrive de vigtigste info op i forruden, så du kan holde blikket på vejen – enkelt og overskueligt.

Tallene giver BMW et lille forspring på både rækkevidde og ladetid i forhold til de nærmeste konkurrenter. Produktion starter sidst i 2025 og kort efter følger sedan-udgaven, formentlig i3, i løbet af 2026.

Kort sagt: iX3 er startskuddet på en ny BMW-æra – og et af messens absolutte hovednumre.

Fotos: IAA Mobility 2025

IAA MOBILITY 2025 JF 1 00103 IAA MOBILITY 2025 JF 1 00093 IAA MOBILITY 2025 JF 1 00169 IAA MOBILITY 2025 JF 1 00240
IAA MOBILITY 2025 JF 1 12083 IAA MOBILITY 2025 JF 1 12113 IAA MOBILITY 2025 JF 2 03510

Mercedes GLC EV

Mercedes har fremskyndet lanceringen af GLC EV, som oprindeligt var planlagt til 2026, for at indhente BMW i el-salget. Modellen afløser den nu udgåede EQC (2019-2023) og placerer sig direkte op imod BMW Neue Klasse SUV, Audi Q6 e-tron, Porsche Macan EV og Teslas Model Y.

Den nye Mercedes GLC lanceres i henholdsvis en baghjulstrukket version med 272 HK og firehjulstrukket med 489 HK. GLC EV får et 94,5 kWh Li-ion batteri, der giver en rækkevidde på over 650 km. WLTP i den baghjulstrukne version.

Med mulighed for hurtigladning op til 320 kW placerer modellen sig blandt de absolut hurtigste i klassen – og markerer samtidig et vigtigt skridt for Mercedes’ elektriske satsning, hvor længere rækkevidde, kortere ladetid og avanceret teknologi skal sikre en førerposition i premium-SUV-segmentet.

Mercedes CLA Shooting Brake – første elektriske stationcar fra Mercedes

Mercedes har også deres første elektriske stationcar på display i München: CLA Shooting Brake. Modellen udvider CLA-familien, hvor den kombinerer coupéens elegante linjer med stationcarens praktiske egenskaber.

Designet er identisk med CLA coupé frem til B-stolpen, hvorefter taget forlænges og giver 26 mm ekstra hovedhøjde bagi. Bagklappen åbner til et bagagerum på 455 liter, som kan udvides til 1.290 liter ved nedfældede bagsæder. Dertil kommer en frunk på 101 liter.

CLA Shooting Brake kan trække op til 1.500 kg i single-motor versionen og 1.800 kg med to motorer.

Fotos: IAA Mobility 2025

Verdenspremiere på Porsche Cayenne Electric

Den fuldelektriske SUV bliver den mest kraftfulde Cayenne til dato og ventes at levere op mod 1.000 HK og acceleration fra 0-100 km/t på blot 3 sekunder.

Cayenne Electric bygges større end den nuværende model og får avanceret undervognsteknologi som Porsche Active Ride, der konstant tilpasser bilens niveau og komfort. Salgsstart er planlagt til slutningen af 2025. Samtidig har Porsche rykket lanceringen af de elektriske Boxster og Cayman til 2026. Porsche har desuden bekræftet, at en helt ny 7-sæders elektrisk SUV er på vej – et flagskib med tre sæderækker, der skal bygges på fabrikken i Leipzig.

Porsche viser trådløs opladning til elbiler på IAA

På messen viser Porsche en ny induktiv opladningsteknologi, hvor bilen automatisk lader ved at parkere over en gulvplade. Den kommende Porsche Cayenne Electric, med verdenspremiere i slutningen af 2025, bliver den første model med systemet. Med op til 11 kW ladeeffekt uden vægboks gør løsningen hjemmeladning af elbil nemmere, hurtigere og mere brugervenlig end traditionelle ladestandere.

Fotos: IAA Mobility 2025

Audi Concept C

Audi stiller skarpt på en ny æra hvor brandets seneste lanceringer og konceptmodeller giver et tydeligt billede af, hvor Audis design og produktstrategi bevæger sig hen.

Med Audi Concept C giver Audi et glimt af sin vision for en elektrisk tosæders sportsvogn og et kig ind i det fremtidige designsprog. Fx. bliver de fire horisontale elementer i både for- og baglygterne en central del af Audi's fremtidige identitet og kommer til at give brandet et genkedeligt og unikt udtryk.

Samtidig med konceptet fremviser Audi den nye Q3 Sportback e-hybrid 200 kW, der kombinerer elektrisk og konventionel drivlinje med kraft og effektivitet. Men Audi stopper ikke dér – besøgende kan prøvekøre over 20 forskellige modeller ved standen, herunder elbiler og hybrider som A5 Avant e-hybrid, Q5 Sportback e-hybrid, RS e-tron GT performance og Q6 Sportback e-tron.

Fotos: IAA Mobility 2025

IAA MOBILITY 2025 JF 1 13909 IAA MOBILITY 2025 JF 1 13923 IAA MOBILITY 2025 JF 1 13928 IAA MOBILITY 2025 JF 1 13925 IAA MOBILITY 2025 JF 1 13922

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår finder IAA 2025 sted?

IAA Mobility 2025 afholdes i München fra den 9. til 14. september 2025 fordelt på følgende måde:

  • Pressedage (9.–10. september)
    Her præsenterer bilproducenter og tech-virksomheder deres nyheder for internationale medier. Det er her, de fleste verdenspremierer bliver afsløret.
  • Fag-/brancherettede dage (10.–11. september)
    Forhandlere, branchefolk, investorer og samarbejdspartnere får adgang til messens faglige indhold, netværk og konferencer.
  • Offentligheden (fra 11. september)
    Fra den 11. september åbnes dørene for alle bil- og mobilitetsinteresserede besøgende. Her kan publikum opleve nyhederne, prøve testkørsler og besøge udstillingerne både på messeområdet og i Münchens centrum.

Hvad er IAA Mobility?

IAA (Internationale Automobil-Ausstellung) Mobility samler hvert andet år biler, teknologi og mobilitetsløsninger – med et stærkt fokus på elektrificering og bæredygtighed.

Tidligere (1951–2019) blev messen afholdt i Frankfurt am Main, men flyttede 2021 til München og blev relanceret som IAA Mobility med bredere fokus på mobilitet, byrum og tech.

Hvilke bilmærker deltager i IAA Mobility 2025?

De fleste store bilproducenter deltager – herunder tyske mærker som BMW, Mercedes-Benz, Audi og Volkswagen samt internationale aktører fra bl.a. USA, Kina, Korea og Japan.

Hvad er de største nyheder på IAA Mobility 2025?

På IAA Mobility 2025 kan man forvente verdenspremierer på elbiler og konceptbiler - herunder ikke mindst

  • BMW iX3 (Neue Klasse)
  • Mercedes-Benz GLC EQ Technology
  • Porsche Cayenne Electric prototype
  • Audi Concept C sportsvogn
  • VW ID.Cross Concept - "Electric Urban Car Family"
  • Skoda Vision O Concept - elektrisk stationcar
  • CUPRA Tindaya Concept - CUPRA's næste designretning
  • Renault Clio 6. generation

Derudover kan man opleve det seneste nye indenfor: 

  • Nye batteri- og opladningsteknologier
  • Software, connectivity og selvkørende systemer
  • Innovative mobilitetsløsninger som elcykler, scootere og bytransport

Kan man købe billetter til IAA Mobility i München som privatperson?

Ja, IAA Mobility 2025 er åben for offentligheden fra den 11. september og frem. Billetter kan købes online eller ved indgangen.

Hvor foregår IAA udstillingen i München?

Udstillingen finder sted både på messeområdet "Messe München" og rundt om i byens centrum, hvor bilproducenter viser biler frem i gaderne og på pladser.

Er der fokus på bæredygtighed på IAA Mobility 2025?

Ja. Bæredygtighed er et hovedtema på IAA 2025 med præsentation af klimavenlige biler, nye energiløsninger og grøn mobilitet til byer.