LSJ Lasse Sand Jensen (3)

Lasse Sand-Jensen sætter sig i førersædet

Årsskiftet er synonymt med forandringer og Sand Jensen-bilkoncernen er ingen undtagelse.

22. december 2022

Rokade på direktionsgangen

Pr. 1. januar 2023 tiltræder Lasse Sand-Jensen som adm. direktør for bilhusene i Silkeborg og Flensborg. Den nuværende adm. direktør, Anker Lemminger, forbliver i stillingen som direktør, men træder et skridt i baggrunden og øger samtidig sit fokus på ejendomsforretningen.

Rokaden på ledelsesgangen, i vores mere end 50 år gamle bilkoncern, for ikke yderligere konsekvenser. Medindehaver, René Sand-Jensen, fortsætter sin rolle som salgsdirektør og direktør for Sand Jensen Leasing A/S. Ligeledes fortsætter stifteren Per Sand-Jensen, som bestyrelsesformand for Sand Jensen koncernen.

Lasse Sand-Jensen udtaler

"Det har i lang tid ligget i kortene, at jeg på et passende tidspunkt skulle tiltræde som adm. direktør for vores to bilhuse. I de seneste 1-2 år har jeg derfor tilbragt halvdelen af min tid i Silkeborg og i stigende grad sat mine fingeraftryk på udviklingen. Til årsskiftet tager vi så det sidste skridt og formaliserer min position".

Lasse Sand-Jensen vil også fremadrettet dele arbejdsugen op mellem de to bilforretninger i henholdsvis Silkeborg og Flensborg. 

Øger fokus på andet ben i koncernen

Anker Lemminger udtaler:

"Ejendomsforretningen er vokset markant i de senere år, hvilket vores seneste projekt med byggeriet af Silkeborgs nye Kvickly forretning er et godt eksempel på. Med udnævnelsen af Lasse som adm. direktør for bilkoncernen, får jeg nu i endnu højere grad mulighed for at skubbe udviklingen i en positiv retning".

Anker Lemminger vil også fremadrettet være tilknyttet bilforretningerne i Silkeborg og Flensborg på såvel ledelses- som bestyrelsesplan.