Grønne biler i overhalingsbanen
De igangværende forhandlinger om bilafgifterne har sat turbo på salget af el- og hybridbiler. Samtidig har rækkevidden på elbilerne nået et niveau, hvor 9 ud af 10 danskere kan få dækket deres daglige kørselsbehov til og fra arbejde.
Kigger man rundt på danske veje, er det meget tydeligt at SUV-trenden er kommet for at blive. Det samme er nu ved at ske for elbiler, og ikke uventet spiller SUV’erne en markant rolle i udbredelsen af el-teknologien.
Udbuddet af store, lækre og velkørende biler med fornuftig rækkevidde er eksploderet i 2020, og kundernes interesse for disse biler former en stabilt voksende kurve. Helt aktuelt efterspørger kunderne biler som Jaguar I-Pace, Mercedes EQC og Audi e-tron, og der er også voksende interesse omkring den sporty nye Porsche Taycan.
Foruden et stort udvalg og en rivende udvikling indenfor udviklingen af elbiler og nye modeller, spores der ydermere en reel omstillingsparathed blandt private og erhvervslivet til at sende et mere bæredygtigt signal til omverdenen.
Interessen omkring el- og hybridbiler mærker vi tydeligt hos Sand Jensen Automobiler, som direkte afspejles i varelagerets sammensætning og udviklingen i salgstallene. Salgsdirektør René Sand Jensen fortæller:
”Helt aktuelt kan vi måle at hver tredje solgte bil har en eller anden grad af elektrificering, og at mere end hver femte bil er en ren elbil (BEV). Denne udvikling er især spændende, da vores rådgivning til kunderne omkring valg af enten benzin/diesel eller elbil, såvel som hvilken elbil, kunderne skal vælge, er vigtigere end nogensinde og har krævet hurtig læring fra vores side.”
”Kundernes motivation omkring valg af elbil er på en måde overraskende. På trods af at de potentielt kommende afgiftstigninger på elbiler burde være kundernes primære drivkraft, er det rent faktisk i langt højere grad om at bidrage til mere bæredygtighed, der stimulerer deres interesse for hybrid og el-biler”, afslutter René Sand Jensen.
Meget tyder altså på at det efterhånden meget store udbud af elbiler, har en stor aktie i at få kunderne til at tage springet til ny teknologi. De nuværende lave afgifter har naturligvis stimuleret interessen, men mange bilister er nu for alvor blevet klar til hybrid og el-biler på baggrund af et højaktuelt ønske om at sende det rigtige signal til omverdenen.
En anden positiv vinkel på det er, at interessen for elbiler kommer ligeligt fordelt fra både private og virksomheder, og idet virksomheders prioriteringer og investeringer har det med at tale højere til samfundet end enkeltpersoners, ser det ud som om EV-udviklingen går den rigtige vej nu.