Ny generation Land Rover Defender
Motorpressen kalder den nye Land Rover Defender for den bedste model i hele Land Rover/Range Rover programmet.
Den nye Land Rover Defender har været længe undervejs, men hele ventetiden værd. Den er fuldstændig ny fra ende til anden og faktisk den mest avancerede bil Land Rover Group nogensinde har produceret.
Heldigvis videreføres den historiske arv fra tidligere generationer af Defender modellen med blandt andet trædepaneler på kølerhjelmen, sidehængslet bagklap og masser af synlige skruer. Den blev oprindeligt udviklet til et hårdført, alsidigt og praktisk liv i terrænet og DNA'et fornægter sig ikke i den seneste model. Fx. klarer den 90 cm. vadedybde og offroad egenskaberne er blandt markedets bedste!
Læs mere om den nye Land Rover Defender, som blandt motorjournalister omtales som den bedste model i hele Land Rover/Range Rover programmet.
Den nye generation af Land Rover Defender har ladet vente på sig i hele 5 år siden den sidste model rullede af produktionsbåndet i Solihull nær Birmingham i hjertet af Storbritannien. På det tidspunkt var Land Rover Defender modellen blevet produceret i flere end 2 millioner eksemplarer over en periode på mere end 70 år. Det er med andre ord en sand legende, der er bragt til liv igen.
Også 2020 udgaven af Land Rover Defender er designet og udviklet i England, men produktionen er nu flyttet til Slovakiet hvor også Discovery produceres. Og der er vitterligt tale om en helt ny Land Rover, som foruden sublime egenskaber i terrænet nu også sætter standarden for hvor komfortable køreegenskaber Land Rover kan præstere - et felt Defender modeller ellers historisk ikke har beskæftiget sig med.
Vores første eksemplar i butikken af den nye Land Rover Defender er topmodellen First Edition i den lange 110 udgave med øget akselafstand. Foruden First Edition-emblemer og en masse andre detaljer byder den også på Premium LED-lygter med signaturkørelys og ikke mindst det innovative kamerabaserede bakspejl - ClearSight Rear View Mirror - der via kamera fra hajfinne-antennen, på taget af bilen, sender live til bakspejlet. Så er der ingen undskyldninger for ikke at fylde bilen op med habengut - udsynet bagtil er altid perfekt.
Indus Silver metallic, sort dellæder, 360° kamera, kamerabaseret bakspejl, elektrisk skyde/vippe panorama glassoltag, navigation, adaptiv luftundervogn, nøglefri adgang og start, fuld LED-forlygter med adaptiv fjernlysassistent, elektrisk svingbart afhængertræk inkl. advanced tow assist, Meridan sound system, elektriske sæder med memory, fartpilot, linjevogter, blindvinkelsassistent, digitalt display, varme i rat, kølerum i armlæn, 20" alufælge, 20" reservehjul, parkeringssensor for og bag, tonede ruder bag, el-parkeringsbremse, stemmestyring, kopholder, multifunktionslæderrat, touch skærm, 2-zoners klimaautomatik, el-ratstamme, el-spejle med varme, sædevarme for, aut. nedblændende spejle, regnsensor, ISOFIX, USB, m.m.
Km. 1.000
Egenvægt: 2.323 kg.
Totalvægt: 3.150
Tilladt påhæng 3.500 kg.
Længde 502 cm.
Bredde 201 cm.
Højde 197 cm.
HK 240
Nm. 430
Antal gear 8
Cylindre 4
Topfart 188 km/t.
Acc. 0-100 km/t. 9,1 sek.
Motor 2,0 diesel