Unikt Porsche 911 super-sæt
Vi har fået en Porsche 911 GT2 RS og 911 GT3 RS i showroomet, som vil være en international samler værdig. Se vores præsentationsvideo.
Porsche 911 GT3 RS 4,0 Coupé PDK er lillebroderen til den hurtigste gade Porsche af dem alle - GT2 RS'eren.
Det betyder dog ikke, at 911 GT3 RS lader noget tilbage at ønske og specifikationerne taler også deres eget tydelige sprog. De 500 hestekræfter katapulter raceren til 100 km/t. fra stilstand på kun 3,3 sekunder og fortsætter ufortrødent mod topfarten på hele 310 km/t.
Vægten holdes nede ved brug af materialer som kulfiber og magnesium. Fx. er taget i magnesium mens front- og bagklap, samt motorhjelm er i kulfiber. Også logo og modelbetegnelsen er gennemtænkt i forhold til vægtbesparelse og således påklistret (klistermærke) i stedet for de almindelige emblemer, som er limet på. I alt er der sparet 10 kg. i forhold til den almindelige GT3.
Motor: V6, 3.996 cm3, 500 HK, 460 NM., 7-trins PDK gearkasse.
Præstationer: Acc. 0-100 km/t. på 3,3 sek. Topfart 310 km/t.
Trækhjul: Baghjulstræk.
Mål: L: 455 cm. B: 188 cm. H: 129 cm.
De fleste bilentusiaster er bekendte med, at Jeremy Clarkson ikke er fan af Porsche. Ikke desto mindre har han 911 GT2 RS på sin personlige top-5 liste og giver den 700-hestes sportsvogn 5 ud af 5 stjerner.
Vores eksemplar fremstår med blot 25 km. på klokken som fabriksny og med Weissach pakken, til en merpris på 588.817 DKR, er der tale om liebhaveri på øverste hylde, som formentlig vil ende i hænderne på en international Porsche samler.
Weissach pakken består af en række dele i kulfiber og titanium, som til sammen udgør en vægtbesparelse på 30 kg. Ud over de mange standard elementer i kulfiber får man med Weissach pakken blandt andet også tag samt adskillige dele til undervognen i kulfiber. Også fælgene er et stykke ingeniørkunst i sig selv og udformet i magnesium. I kabinen er standard sikkerhedsburet fra Clubsport-pakken erstattet af et i titan ligesom andre dele er erstattet af letvægtsmaterialet kulfiber.
Havde vores Porsche 911 GT2 RS 3,8 Coupé PDK været på fuld dansk registreringsafgift havde nyprisen beløbet sig til intet mindre end 6.221.181 DKR.
Motor: V6, 3.800 cm3, 700 HK, 750 NM., 7-trins PDK gearkasse.
Præstationer: Acc. 0-100 km/t. på 2,6 sek. (Weissach pakke). Topfart 340 km/t.
Trækhjul: Baghjulstræk.
Mål: L: 455 cm. B: 188 cm. H: 130 cm.
Se vores præsentationsvideo af henholdsvis Porsche 911 GT3 RS og 911 GT2 RS her.