Rækkevidde på elbiler

Læs mere om hvor lang rækkevidde en elbil har og hvilke biler der kan køre længst.

24.04 2023
Sandjensen 5944 Web

Med elbilernes stigende popularitet på det danske bilmarked er myten om elbilens utilstrækkelige batteri efterhånden aflivet helt. Udvalget af elbiler vokser og vokser, og i takt med den stigende konkurrence bliver den gennemsnitlige elbils rækkevidde også længere og længere.

 

Men betyder det, at det ikke længere giver mening at forsøge at spare på din elbils strømforbrug? Selvom en elbil har lang rækkevidde, så er der mange forskellige indflydelser på dens energiforbrug, og er du interesseret i at køre så langt som muligt pr. opladning - både i dag og i fremtiden, så har vi samlet et overblik over din elbils rækkevidde her.

Hvilken elbil har længst rækkevidde?

Til at starte med er den umiddelbare indikation af din elbils rækkevidde naturligvis dens udregnede brændstofforbrug. I EU benytter man den fælles målemetode WLTP, som står for Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure, med det formål at give ensartede og sammenlignelige resultater. 

 

Hvilken elbil kører længst på en opladning? Ifølge WLTP-tallene fra maj 2022 for de mest populære elbiler i Danmark får du den længste rækkevidde med disse elbiler:

  • MG ZS: 440 km
  • BMW iX3: 450 km
  • Hyundai IONIQ 5: 507 km
  • Audi Q4 e-tron: 509 km
  • VW ID.4: 517 km
  • Kia EV6: 528 km
  • Skoda ENYAQ iV: 529 km
  • Polestar 2: 540 km
  • Cupra Born: 544 km
  • Tesla Model 3: 602 km
  • Ford Mustang Mach-E: 610 km
Mercedes EQC400 WEB (3)
Hvor langt kan en elbil køre?

Grænserne for elbilens rækkevidde på en opladning flytter sig hele tiden. Men uanset om din elbils rækkevidde ligger i toppen af feltet, eller om den rettere er en lidt ældre model med en mindre sofistikeret batteriteknologi, så er rækkevidden på langt de fleste moderne elbiler mere end rigeligt for at understøtte ethvert kørselsbehov.

Til trods for batteriernes overflod af strøm og bilmærkernes fortsatte forøgelse af deres elbilers teknologiske formåen så fortæller den udregnede rækkevidde (WLTP) dog ikke hele historien om, hvor langt din elbil kører på en opladning. I den forbindelse kan det give mening at tage højde for hastighed, temperatur og dit opladningsmønster.

 

Vær opmærksom på din hastighed

Ligesom det er tilfældet for benzin-, diesel- og hybridbiler, så har hastigheden også stor indflydelse på rækkevidden i en elbil. Højere hastighed giver større luftmodstand og derfor et højere forbrug af ressourcer, hvilket resulterer i en kortere rækkevidde.

Samtidig har din acceleration også indvirkning på din elbils ressourceforbrug. WLTP-målemetoden er baseret på blandet kørsel, og ved at holde en stabil fart og undgå hurtige accelerationer kan du derfor opnå en længere rækkevidde end din elbils WLTP-tal.

Temperaturens indflydelse på rækkevidden

Et koldt klima påvirker din elbils rækkevidde på flere måder. Ved kolde temperaturer øges batteriets indre modstand med det resultat, at en del af energien går tabt som varme. Sammenligner man med kørsel i 20 graders varme, så kan kørsel ved omkring 0 grader reducere din elbils rækkevidde med op til 25 %.

 

Hold dit batteri på 10 - 90 %

Batteriet i din elbil har ikke godt af at løbe helt tør for strøm, men samtidig har det heller ikke godt af en fuld opladning. Ingen af delene er en katastrofe, men hvis du er interesseret i at minimere batteriets kemiske aldring, bør du sørge for at oplade din elbil, før batteriet når ned på 10 %, mens du med fordel kan stoppe opladningen ved 90 %.

Ligesom du sandsynligvis kender det fra din telefon, så falder batteriets maksimumkapacitet i takt med dets kemiske aldring. Generelt set er batterierne i elbiler dog langt bedre til at bevare deres oprindelige maksimumkapacitet i flere år, men hvis du ikke er interesseret i at betale for en udskiftning af batteriet foreløbig, kan du minimere batteriets aldring gennem dit opladningsmønster.

Sandjensen 6089 Web
Find en elbil med lang rækkevidde hos os

Hos Sand Jensen Automobiler har vi et stort udvalg af nyere brugte elbiler med lang rækkevidde fra tyske kvalitetsmærker. Har du spørgsmål angående vores elbiler, så er du altid velkommen til at kontakte os på +45 86 82 72 00 eller info@sandjensen.dk.

Hold dig opdateret

Modtag ugentlig nyhedsmail med alle 
nyankomne biler og seneste prisjusteringer.