Online splitleasing beregner
Vores online leasingmotor har fået et gear mere. Nu kan man også beregne splitleasing ydelser på vores biler og sende sine estimater til os med få klik.
Vi har netop opdateret vores dynamiske online leasingberegner så den nu også - foruden flexleasing - kan beregne splitleasing tilbud, baseret på brugerens individuelle ønsker. Med få klik kan beregningerne sendes til vores leasingafdeling og sammen kan tilbuddet herefter tales igennem og eventuelt finjusteres.
Vores online beregner af leasingydelser har fået et ekstra gear. Foruden individuelle beregninger af flexleasing på den enkelte bil, er det nu også muligt at beregne tilbud på splitleasing.
Dermed lægger vi endnu et leasingprodukt online og de forskellige parametre, der har indflydelse på regnestykket, bliver nu synlige for brugeren og ydelserne dermed transparente.
Find din bil i vores søgemaskine og begynd at beregne splitleasing.
Splitleasing er en erhvervsleasing form, der gør det muligt at lease en firmabil uden at blive firmabilsbeskattet. Leasingkontrakten på bilen splittes i to til henholdsvis firmaet og brugeren af bilen. Herefter deles bilens leasingydelser i forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private. Til det formål skal der føres kørselsregnskab.
Er fordelingen mellem erhvervs- og privatkørsel fx. 80/20, så betaler man i det tilfælde privat 20% af leasingydelsen, mens firmaet betaler de resterende 80%. Da man af egen privat lomme betaler for kørslen uden for arbejdstiden udløses der derfor ikke firmabilsbeskatning ved splitleasing.
Foruden fordelingen af den månedlige ydelse, i forholdet mellem private- og erhvervskilometre, deles førstegangsydelsen samt restværdien efter samme nøgle.